Langeland Kommune inviterer borgere til debat om vindmølleprojekt ved Lejbølle

Foto: Langeland Kommune.
dato

Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har den 29. januar 2024 besluttet at igangsætte en fordebat for at indsamle forslag og ideer til plangrundlag og miljøvurdering for både planer og projekt.

Fordebatten er åben for deltagelse fra borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder, som inviteres til at komme med forslag til planlægning og miljøvurdering.

Der afholdes et borgermøde den 21. maj 2024 kl. 19.00 i Rådshussalen på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing. Tilmelding til borgermødet skal ske senest den 16. maj 2024 på mail til teknik.miljoe@langelandkommune.dk.

Fristen for indsendelse af forslag, idéer og bemærkninger er den 5. juni 2024. Disse kan sendes til teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller per post til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing. Emnet skal angives som ”Vindmøller ved Lejbølle”.

Der vil også være mulighed for at deltage i besøg i marken den 10. maj 2024 kl. 17.00 ved Sønderskovevej/Nordre Strandvej, 5953 Trankær, hvor projektet vil blive drøftet med opstiller.

Kommunalbestyrelsen har vurderet, at der ikke er behov for høring af andre stater, da projektet ikke forventes at medføre væsentlig indvirkning på miljøet i andre stater.

Alle indsendte høringssvar vil indgå i den politiske behandling. Personlige oplysninger i høringssvar vil blive offentligt tilgængelige, medmindre navne- og adressebeskyttelse er oplyst til kommunen. Kommunen vil informere tredje part, hvis høringssvar indeholder personfølsomme oplysninger. Høringssvar er desuden omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

https://langelandkommune.dk/kommunen/nyhedsarkiv/vindmoeller-ved-lejboelle

Kilde: Langeland Kommune